Kendte16. august 2021

Nicki Minajs mand sagsøgt af voldtægtsoffer

En 43-årig kvinde lægger nu sag an mod rapstjernen Nicki Minaj og hendes mand Kenneth Petty
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I et forsøg på at holde voldsomme beskyldninger om voldtægt for døren skulle superstjernen Nicki Minaj sammen med sin mand Kenneth Petty have chikaneret, truet og forsøgt at afpresse den amerikanske kvinde Jennifer Hough.

Det skriver flere medier – herunder BBC.

Jennifer Hough, som i dag er 43 år blev for hele 27 år siden voldtaget af Kenneh Petty, der allerede dengang blev kendt skyldig.

Den verdensberømte rapper og hendes mand skulle i løbet af de seneste år have gjort en del for at få hende til at trække beskyldningerne mod ham tilbage.

Kenneth Petty, der blev gift med ”Anaconda”-sangerinden i oktober 2019, har før udtjent en fængselsstraf på fire og et halvt år, efter han erkendte sig skyldig i forsøg på overgrebet.

Også sidste år var han på kant med loven. Her blev han arresteret efter at have undladt at registrere sig som tidligere dømt sexforbryder i staten Californien.

Han har desuden været fængslet for mord.

Truede med kniv

Voldtægten i 1994 fandt sted, da både hun og Petty var teenagere. Her opsøgte Petty kvinden ved et busstoppested i nabolaget Jamaica i Queens, truede hende med en kniv og førte hende til et hus i nærheden, hvor han forgreb sig på hende.

I søgsmålet, som nu er indgivet til US District Court i New York, beskyldes Nicki Minaj for at have tilbudt kvinden 500.000 dollars – eller lige omkring 3,2 millioner kroner – for at trække anklagerne tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega629786_019.jpg
 Foto: MEGA

Kenneth Petty har været fængslet i fire og et halvt år for voldtægtsforsøg (Foto: MEGA)

Det fremgår desuden af anklagerne, at en mellemmand skulle have viderebragt Jennifer Houghs kontaktinformationer til Nicki Minaj, der ringede til hende for at tilbyde hende ”hjælp”. Hun skulle desuden have tilbudt at flyve Jennifer Hough og hendes familie til Los Angeles, ligesom hun skulle have optaget videohilsner til Houghs datters 16-års fødselsdag.

”Starships”-hitmageren skulle desuden have foreslået at flyve sin agent til et møde med Jennifer Hough, så de sammen kunne flette en officiel tilbagetrækning af beskyldningerne sammen.

Alle tilbuddene påstår den 43-årige Jennifer at have takket nej til.

Hough har ikke kunne passe sit arbejde siden forrige år, og hun lever i konstant frygt for stjerneparret og deres chikanerende henvendelser.

Det står ikke klart, hvor meget hun sagsøger parret for.

Petty og Minaj blev forældre for første gang i september 2020.

Sponsoreret indhold