Kendte8. april 2019

Nicki Bille på banen igen

Efter et par skandalefyldte måneder med anholdelser, retssager og en skudepisode lader fodboldspilleren Nicki Bille nu til at være kommet tilbage til sin normale tilværelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicki_bille.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

I slutningen december måned udspillede der sig et sandt mareridt hjemme i fodboldspilleren Nicki Billes lejlighed i København, hvor den nu 31-årige bad boy blev skudt i armen.

Sidenhen lå Bille længe på hospitalet, hvor han skulle have fjernet de omkring 40 hagl, som var skudt ind i hans arm.

Det betød, at den tidligere landsholdsspiller nærmest gik under jorden, når det kommer til de sociale medier. Der var helt stille omkring Nicki Bille.

Stilheden er dog blevet afburdt nu, og den udskældte angriber er nu igen aktiv på det store internet. På Instagram kan man se, at Bille atter nyder livet i fulde drag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/nicki_bille_foeres_vaek.jpg
 (Foto: Presse-fotos.dk)

Nicki Bille føres væk på båre efter skudepisoden i hans lejlighed (Foto: Presse-fotos.dk)

I weekenden har den skandaleramte skarpretter boltret sig i Københavns solbeskinnede gader. Blandt andet har han været på det smukke hotel Manon Les Suites, som byder på lækre spaoplevelser og meget andet.

Udover det luksuriøse hotelbesøg kunne man på Nicki Billes Instagram-story se, at han også har nydt et måltid mad med veninden Nikita Klæstrup, som lige nu er aktuel i "Divaer i Junglen".

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190328_wen_-_tv3_129.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Nikita Klæstrup hyggede sig med sin gamle ven Nicki Bille i weekenden (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det virker til, at Nicki Bille ikke har lagt sin flamboyante livsstil særlig meget om, siden sin comeback til de sociale medier. I hvert fald delte fodboldspilleren flittigt ud af billeder, hvor han var sammen med et par smukke kvinder, spiste god mad og bare havde det dejligt.

31-årige Nicki Bille skal i slutningen af den her måned i retten, hvor han er tiltalt for flere forhold herunder blandt andet vold og narko. Angriberen har stadig ikke fundet sig en ny fodboldklub, siden han i oktober blev fyret fra sin daværende klub Lyngby Boldklub.

Se nogle af politiets sjoveste tweets i videoen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold