Kendte8. juli 2022

Nick Kyrgios' ekskæreste afviser sabotage: Jeg anmeldte ham i december

Chiara Passari er blevet beskyldt for at anmelde ham for overfald, netop som han er på vej til tops i Wimbledon
Selv om det først er kommet frem nu, var det altså tilbage i december, at Chiara Passari gik til politiet og anmeldte Nick Kyrgios for overfald 
Selv om det først er kommet frem nu, var det altså tilbage i december, at Chiara Passari gik til politiet og anmeldte Nick Kyrgios for overfald
 Foto: Javier Garcia/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Tirsdag kunne flere internationale medier oplyse, at tennisstjernen Nick Kyrgios skal møde op i retten i hjemlandet Australien til august.

Her skal han forholde sig til beskyldninger om ”overfald i hjemmet”.

Timingen for nyheden falder ekstra dårligt for tennisspilleren, der har spillet sig i finalen i verdens mest prestigefyldte turnering, Wimbledon.

Og netop timingen har fået flere tennisfans til tasterne. De beskylder ekskæresten Chiara Passeri for at anmelde stjernen netop nu, som han netop har succes i turneringen.

Mens det sportsligt går bedre, end det har gjort meget længe for Nick Kyrgios, er situationen en anden privat
Mens det sportsligt går bedre, end det har gjort meget længe for Nick Kyrgios, er situationen en anden privat
 Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Men nu har politiet i Canberra, Australiens hovedstad, klargjort, at det ikke er tilfældet.

I første omgang lød det, at episoden med det angivelige overfald havde fundet sted i december, men det var ikke korrekt.

Politiet bekræfter nemlig overfor Daily Mail Australia, at det var anmeldelsen, der kom i december. Selve episoden skete tidligere.

Det har fået Chiarar Passeri, der er model, til tasterne og svare tilbage.

I en støttende kommentar til hende på Instagram har hun svaret:

– Tak. Endelig er der en, som er klog nok til at forstå, hvordan det juridiske system fungerer.

Parret fandt sammen i juni 2020, og sluttede deres forhold omkring tiden, hvor Passeri anmeldte Nick Kyrgios.

Sponsoreret indhold