Kendte9. maj 2022

Nick Cave ramt af tragedie: Mister sin anden søn

For under syv år siden mistede den australske musiker sin søn Arthur på bare 15 år. Nu må han sige farvel til sin 31-årige søn, Jethro
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega783967_006.jpg
 Foto: MEGA

Den australske rockmusiker Nick Cave, 64, er ramt af en pludselig, personlig tragedie.

I en udtalelse til flere medier, herunder The Independent, oplyser han, at hans 31-årige søn, Jethro Lazenby, er død.

Tragedien rammer forsangeren i The Bad Seeds bare syv år efter, han mistede sin 15-årige søn Arthur, der styrtede i døden fra en klippe i Brighton, England.

– Det er med stor sorg, jeg kan bekræfte, at min søn Jethro, er gået bort, lyder det i hans udtalelse, hvori han også beder om ro omkring familien i den svære tid.

Sønnen Jethro, der også gik under navnet Jethro Cave, var musiker ligesom sin far, men arbejdede også som model og skuespiller.

For bare to uger siden blev han endeligt fængslet efter at have erkendt et voldeligt angreb mod sin egen mor, Beau Lazenby, i hendes hjem i den canadiske by Collingwood.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/nick_cave.png
 Foto: Youtube

31-årige Jethro Cave var flere gange i løbet af de seneste år på kant med loven. Således blev han også for bare få uger siden fængslet for et overfald på sin egen mor. (Foto: Youtube)

Den endelige domsafsigelse for overfaldet skulle komme senere i denne måned, men nu er det altså af familien bekræftet, at Jethro er afgået ved døden.

Lazenby, hvis advokat for nyligt afslørede, at han var blevet diagnosticeret med skizofreni, har før været fængslet efter et voldeligt overfald på en ekskæreste i 2018.

Jethro blev født i Melbourne i Australien i 1991, og fandt først ud af, at rockstjernen Nick Cave var hans far, da han var fyldt otte år.

Efter at være blevet opdaget af et modelbureau, fik han sit gennembrud på det store lærred med film som "Correboree" i 2007 og "My Little Princess" i 2011.

Oplysningerne om Nick Caves søns alt for tidlige død er sparsomme, og det står endnu ikke klart, nøjagtigt hvad det var, der kostede ham livet.

Sponsoreret indhold