Kendte9. december 2021

Nick Cannon efter søns tragiske dødsfald: Af hjertet tak

Seerne til tv-værtens talkshow fik en noget uventet melding, da han tirsdag aften sendte ugens program og kunne fortælle, at havde mistet sin yngste søn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var en ganske hjerteskærende besked, tv-værten og komikeren kom med tirsdag aften, da han under sit eget tv-show ”The Nick Cannon Show” kunne fortælle, at hans yngste søn, Zen var død af en hjernetumor.

- Den her weekend har jeg gjort mig umage for at bruge så meget kvalitetstid med Zen som muligt, lød det blandt andet skælvende fra ham.

Artiklen fortsætter under opslaget

Nu, få dage efter den tragiske nyhed, takker han alle dem, der har taget sig tiden til at sende ham tanker og hilsner.

Det gjorde han onsdag.

- Alle ved selvfølgelig godt, at jeg er langt fra okay, men I får mig alle sammen til at have det en lille smule bedre, lød det blandt andet fra ham under optagelserne til sit show.

- Den her mængde af kærlighed, det er nyt for mig, så det eneste jeg kan sige er tak.

Holdt det hemmeligt

At komikerens yngste søn Zen var alvorligt syg, var noget, han holdt hemmeligt for offentligheden, indtil han tirsdag kunne dele de forfærdelige nyheder.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega171916_034.jpg
 Foto: MEGA

Nick Cannon fortsætter sit arbejde trods den store sorg. Foto: MEGA

Men det var allerede få måneder efter hans fødsel i slutningen af juni måned, det stod klart for ham og moderen til sønnen, Alyssa Scott, ikke alting var som det skulle være.

Sønnen havde en særlig hoste, og parret bemærkede, at også hans hoved var ret stort.

Senere undersøgelser viste, at Zen havde flere væskeansamlinger og en tumor i hovedet. Han blev efterfølgende opereret for det, men tumoren udviklede sig til hjernekræft og endte med at tage livet af ham kun fem måneder gammel.

Udover sønnen Zen er Nick Cannon yderligere far til tvillingerne Zion og Zillion, der kom til verden i juni 2021, datteren Powerful Queen fra december 2020, sønnen Golden fra 2017 og tvillingerne Monroe og Moroccan fra 2011.

Sponsoreret indhold