Kendte7. december 2020

Netflix-stjerne bliver bedstefar i en alder af 38 år

Ashley Walters er blevet bedstefar, efter hans søn er for nylig far til en lille pige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ashleywalthers.jpg
 Foto: MEGA

Ashley Walthers, der spiller en af hovedrollerne i Netflix-serien 'Top Boy', er blevet bedstefar i en alder af blot 38 år.

Den britiske skuespiller delte mandag morgen et billede på sin Instagram-profil af sit nyfødte barnebarn, en pige med navnet Neveah Jade Walthers.

"Mød mit barnebarn, venner. Neveah Jade Walthers. Godt lavet, sønnike. Jeg er så stolt af dig og T. More life," skrev han i opslaget.

Skuespilleren er far til otte børn, men han afslørede ikke, hvem af dem, der er faren til Neveah.

Ifølge The Sun har Ashley Walthers to sønner, Shayon på 20 år og Panera på 17 år, med sin tidligere partner Natalie Williams, som han også har datteren China på 19 år med.

Desuden har han døtrene Antonia og Ashleigh med en anden kvinde og syvårige Amaiya-Love, fireårige River og en stedsøn med sin kone gennem syv år Danielle Isaie.

Ashley Walthers spiller en af hovedkaraktererne Dushane i 'Top Boy'. Serien handler om narkohandlen i Londons underverden.

Sponsoreret indhold