Kendte14. januar 2020

Netflix bekræfter: "You" vender tilbage

Den populære stalking-serie "You" vender tilbage med en tredje sæson
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-01-14_kl._17.23.15.png
 (Foto: Netflix)

Er du én af dem, der ikke kan få nok af uhyggelige stalker-serier?

Og er du én af dem, der troligt har fulgt med fra sofaen, når Joe/Will har været besat af smukke kvinder?

Ja, så er der god grund til at glæde dig.

For streaming-giganten Netflix har lige bekræftet, at der kommer en tredje sæson af den populære serie "You".

Ifølge Deadline vil tredje sæson af serien bestå af 10 afsnit, hvilket også var tilfældet med de to første sæsoner.

Det er ingen stor overraskelse, at Netflix har ønsket at fortsætte serien med en tredje sæson – både første og anden sæson har været yderst populær blandt Netflix-brugerne.

Således endte anden sæson af ”You” på en flot femteplads over ”De 10 mest populære serier” på Netflix for hele 2019.

Der er endnu intet sluppet ud om handlingen i tredje sæson, men der er god grund til at tro, at vi følger hovedpersonen Joe (Penn Badgley) i hans nye liv med hans gravide kæreste Love (Victoria Pedretti).

I sidste afsnit af sæson to var de to flyttet til et forstadsområde for at starte på en frisk.

[node:aller-poll]

Men mon ikke deres lykke bliver udfordret af Joes mørke sind? Det vil tiden hvert fald vise.

Tredje sæson af serien får efter planen premiere i 2021.

Sponsoreret indhold