Netflix bekræfter: "Bridgerton" vender tilbage med anden sæson

Foto: Liam Daniel/Netflix

Hvis du ikke kunne få nok af Daphne, Simon, Lady Whistledown og alle de andre i "Bridgerton", så kan du godt glæde dig. 

Streaming-giganten Netflix har netop bekræftet, at seriehittet vender tilbage med sæson nummer to. 

I en pressemeddelelse afslører Netflix, at produktionen genoptages i foråret 2021. 

Og i bedste Lady Whistledown-stil fortælles det, hvem der er nøglepersonen i anden sæson: 

- Denne skribent er blevet informeret fra pålidelige kilder, at Lord Anthony Bridgerton har planer om at dominere selskabssæsonen. Jeg har min pen klar til at rapportere om alle hans romantiske aktiviteter, lyder det i pressemeddelelsen. 

en af de mest populære

"Bridgerton", der bedst kan beskrives som et miks af "Gossip Girl" og et Jane Austen-drama, er set af intet mindre end 63 mio. husstande og ligger dermed i top fem over de mest sete Netflix-serier nogensinde. 

Seriens skaber har tidligere udtalt sig om, hvor mange sæsoner der muligvis udkommer. Det kan du læse mere om herunder: 

Du kan se Netflix breake nyhed om sæson 2 herunder: 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close