Kendte28. april 2020

Netflix aflyser Idris Elba-serie

Efter blot en enkelt sæson har Netflix trukket stikket på Idris Elba-serien "Turn Up Charlie"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/turn-up-charlie-idris-elba.jpg
 Foto: Netflix

Dårligt nyt til dem, der er helt vilde med Idris Elba.

Netflix har netop offentliggjort, at serien "Turn Up Charlie" ikke vil blive fornyet med en ny sæson.

- "Turn Up Charlie" vender ikke tilbage med en anden sæson, siger Netflix i en pressemeddelelse. Det skriver Deadline.

- Vi er især taknemmelige til stjernen og executive producer Idris Elba, der forvandlede sin passion for at DJ'e ind til en morsom, hjertevarm komedieserie.

Det lader dog ikke til, at "Turn Up Charlie" bliver det sidste Netflix-projekt, som Idris Elba har været en del af.

- Vi ser frem til at fortsætte vores samarbede med Idris på kommende projekter, lyder det fra streaminggiganten.

"Turn Up Charlie" består af otte episoder og handler om en Charlie, en DJ og evig bachelor, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Lige ind til han får et nyt job som barnepige for sin berømte vens datter.

Serien blev køligt modtaget af anmelderne, men har alligevel formået at sikre sig en smule popularitet blandt publikum. Det ses blandt andet med en IMDb-rating på 7,1.

Desværre ikke nok til at give serien en sæson mere. Bedre held næste gang, Idris.

"Turn Up Charlie" kan ses på Netflix.

Sponsoreret indhold