Kendte7 timer siden

Neel Rønholt udsat for indbrud: Brød grædende sammen

Skuespillerinden har fået taget alle sine smykker - deriblandt en helt særlig ring - efter et uhyggeligt indbrud i hendes hjem
Anders Matthesen og Neel Rønholt ankommer til gallapremieren på filmen Under Stjernerne på himlen i Østre Gasværk Teater tirsdag den 18. marts 2025. (Foto: Emil Nicolai Helms/Scanpix 2025)
Neel Rønholt, der her er fotograferet sammen med komikeren Anders Matthesen, har været udsat for indbrud.
 Arkivfoto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

- For et par uger siden oplevede jeg noget af det mest grænseoverskridende længe.

Sådan indleder Neel Rønholt et opslag på Instagram.

Her afslører den 40-årige skuespillerinde, at hun og hendes familie for et par uger siden blev udsat for et uhyggeligt indbrud i sit hjem.

- Det har faktisk taget mig et godt stykke tid at ryste af mig, fortæller hun og sætter flere ord på den grænseoverskridende episode:

- Det, der har påvirket mig mest, er, at nogen er brudt ind i vores hjem og har bevæget sig rundt i vores allerhelligste og tryggeste base.

Ifølge Neel Rønholt blev alle hendes smykker blandt andet stjålet ved indbruddet.

Det betyder, at hun har mistet flere arvestykker, deriblandt en helt særlig ring, som hun havde fået af sin mormor.

Et tab, hun har spildt tårer over, men alligevel har oplevelsen også fået skuespillerinden til at reflektere over, hvad der er vigtigst for hende.

- For selvom jeg har grædt over, at min mormors ring aldrig kommer tilbage, og at Ellens dåbskæde er væk, så er det mest værdifulde i mit hjem jo de oplevelser og venskaber og den kærlighed, vi fylder hjemmet ud med.

- Og den er der heldigvis ikke nogen dumme tyveknægte der kan stjæle, slutter hun.

Se hele hendes opslag herunder:

Sponsoreret indhold