Kendte3. august 2020

Naya Riveras fans med rørende hyldest

"Glee"-stjernens mange fans samledes lørdag ved Lake Piru for at mindes den afdøde stjerne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I sidste uge kom det frem, at Naya Rivera var blevet begravet den 24. juli, og lørdag mødtes hendes mange fans så for at minde skuespilleren, der på tragisk vis døde efter en drukneulykke ved Lake Piru.

Mindehøjtidligheden fandt sted ved netop Lake Piru, og det var hendes online fangruppe Naya's Army, der stod bag den rørende begivenhed.

Billeder fra begivenheden viser en masse fans, som mindes deres afdøde idol med hvide balloner, blomster og en masse kunst, der hylder Rivera.

Artiklen fortsætter under tweetet.

På et regnblue-flag står der "Tak, Naya", hvor fans henviser til hendes rolle som homoseksuel i hitserien "Glee".

Henover seriens seks sæsoner spillede Naya Rivera cheerleaderen Santana Lopez, der forelsker sig i sin veninde Brittany Pierce, som spilles af Heather Morris.

I et afsnit i 2011 springer Santana Lopez ud som lesbisk.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Uden "Glee", så sværger jeg, at jeg ikke ville være her. Jeg ville ikke være i live. Det er et faktum, fortæller en fan til mindehøjtideligheden til CBS Los Angeles.

- Efter at have set dem på tv, tænkte jeg, det er okay at være anderledes, lyder det fra en anden fan.

Naya Rivera døde efter en tragisk ulykke, der fandt sted onsdag den 8. juli, da hun forsvandt på søen Lake Piru, som hun var taget ud for at sejle på med sin fire-årige søn.

Efter fem dages intens søgen fandt dykkere hendes lig.

- Der er intet, der ud fra undersøgelsen tyder på, at stoffer eller alkohol spillede nogen rolle i den afdødes død, men prøver vil blive forelagt til en toksikologitestning, lød det fra sheriffen i Ventura County - det område, hvor Naya Rivera forsvandt - i en pressemeddelelse.

Efterfølgende kunne efterforskerne fortælle, at deres teori var, at Naya Rivera døde i et tragisk forsøg på at redde sig selv og sin søn, efter den båd, de havde badet fra, var drevet væk fra dem grundet strømme i søen.

På tragisk vis formåede "Glee"-skuespilleren kun at redde sin søn, Josey, men altså ikke sig selv.

Sponsoreret indhold