Natasha Brock afslører chokerende samling: - Er det ikke ulækkert?

LÆS OGSÅ: Prinsesse Ingrid Alexandra afsløret: Lever et dobbeltliv i Australien
Nogle samler på frimærker, andre samler på mønter, men Natasha Brock samler på noget helt andet og ganske opsigtsvækkende.
Indrømmelsen falder i ”Mathias Helts Talkshow”, hvor de tre gæster Cecilie Bau, Mathias Bach og Natasha bliver spurgt, hvad det mærkeligste de har samlet på er.
Indledningsvist svarer comediennen, at hun har samlet på servietter fra arrangementer, hun har været til, men så indtræffer erindringen om den noget mere særegne samling.
- Nej, nej, nej, undskyld! Min dagbog fra da jeg er yngre, ik også? Jeg er … ej, skal lade være med at sige det, spørger hun usikkert, inden hun alligevel løfter sløret.
- Den er fyldt med tyggegummi, jeg har gemt, fordi jeg har fået dem fra drenge, jeg godt kunne lide. Tygget! Er det ikke ulækkert?
Natasha sætter lidt flere ord og forklarer, at det ikke er drengene, der har tygget tyggegummiet, men hende selv.
- Det er mit, men jeg har fået et tyggegummi af dem, som jeg er sådan ”Oh my God” over, fordi han har givet mig det her tyggegummi, jeg er nødt til at gemme det for evigt.
Til sammenligning har Cecilie Bau som barn samlet på Diddl-brevpapir med duft.
Du kan se et censureret klip af afsløringen herunder: