Kendte7. juli 2019

"Nak og Æd" vender tilbage - og nu på hovedkanalen

Gode nyheder til alle "Nak og Æd"-fans: Programmet vender nemlig meget snart tilbage med helt nye afsnit
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nak_og_aed.jpeg
 Foto: DR

Der er godt nyt til alle "Nad og Æd"-fans i det ganske danske land. Det er nemlig blevet offentliggjort, at programmet vender tilbage. Det sker på Facebook.

Her fremgår det nemlig af programmets Facebook-side, at Jørgen og Nikolaj snart er tilbage - og denne gang på hovedkanalen DR1. "Nak og Æd" er ellers blevet sendt på DR2.

"BREAKING NEWS! 10 år senere træder Jørgen og Nikolaj ind på den store scene. Fra onsdag den 21. august nakker og æder vi nemlig videre på DR1 i otte helt nye programmer fra ind- og udland. Mod nye højder og go' sommer! KH Nak-redaktionen", står der i opslaget.

Og dermed vender naturmanden Jørgen Skouboe og kokken Nikolaj kirk tilbage på skærmen - og de vil altså befinde sig i både den danske, men også i den udenlandske natur.

Deres mission er klar: Jørgen skal nakke et dyr, og Nikolaj skal derefter tilberede det over åben ild. Målet er så til sidst, at de to skal sætte tænderne i og æde det bedste måltid.

De to har i øvrigt den regel, at hvis ikke Jørgen får ram på det dyr, de har udset sig, skal Nikolaj i stedet tilberede et andet og mindre appetitvækkende dyr, som Jørgen har med, f.eks. krage, måge eller ræv.

"Nak og Æd" har gennem tiden høstet flere fine priser, mens værterne, Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk i 2013 modtog en hæderspris og diplomer fra Danmarks Jægerforbund for deres arbejde med jagt og natur gennem "Nak og Æd" på DR2.

Programmet er tilbage fra den 21. august og altså nu på DR1.

Sponsoreret indhold