Kendte11. april 2021

Mystisk video: Spøgelse i supermarked vælter medarbejder

En butiksejer gjorde en uhyggelig opdagelse, da han fangede et spøgelse på butikkens overvågningskamera
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/spoegelse_i_supermarked.jpg
 (Foto: MEGA)

I et klip, som stammer fra en overvågningsvideo fra et supermarked i Irvine, Scotland, ser vi måske et vaskeægte et bevis på, at der rent faktisk findes spøgelser.

I klippet ser man i hvert fald, hvordan en butiksmedarbejder forsøger at stille sig op på en kasse for bedre at kunne nå de øverste hylder med varer.

Men så rykker kassen sig sig pludselig.

Netop da medarbejderen vil træde op på kassen, flytter den sig hurtigt til den ene side, så hun i stedet falder ned på gulvet.

Der er ikke noget i videoen, der tyder på, at medarbejderen kommer alvorligt til skade – en anden medarbejder, som ser optrinnet, griner nemlig tydeligt.

Alligevel er der noget uhyggeligt over kassen, der pludselig flytter sig af sig selv.

Og hvis man skal tro butiksejeren af supermarkedet, var det således butikkens eget husspøgelse Stacy, som blot jokede med de ansatte.

Sponsoreret indhold