Kendte26. oktober 2023
Mystikken fortsætter: Hvorfor døde influenceren Juliana Rocha?
Det er fortsat uvist, hvad den brasilianske influencer døde af. Nu begynder spekulationerne

Juliana Rocha er død.
Foto: InstagramEn influencer i Brasilien er død.
Men hvad, der førte til makeup-influencerens dødsfald, vides endnu ikke.
25-årige Juliana Rocha, der har mere end 186.000 følgere, døde mandag af ukendte årsager.
"Det er med stor sorg, at Juliana Rochas familie kan informere hendes publikum og folk, der elskede hende, at hun er død", lød det i en udtalelse fra familien.
Begravelsen blev holdt i tirsdags for familie og venner.
Selv om det endnu er uvist, hvad hun døde af, så bliver der i dagene efter spekuleret i, om årsagen kan være kræft.
Det bekræfter en person, der hævder at være en ven af familien.
"Jeg er i chok. Desværre er det rigtigt. Juliana kæmpede med leukæmi", skriver Thiago Mello på Instagram.
Familien har ikke kommenteret dødsårsagen.