Kendte25. januar 2023

Mystikken breder sig: Jencel-familien ramt af forbandelse

Bliver den berømte og berygtede Jencel-familie tagget i opslag på sociale medier, kommer stormen af falske følgere
Sammen har paret to børn - og en masse følgere.
Sammen har paret to børn - og en masse følgere.
 Foto: Martin Sylvest

Historien om de falske følgere fortsætter.

Og hvad der startede ud med at virke fordækt, kan nu have en ufattelig mærkelig forklaring bag sig.

Senest er det Alt for Damerne, der er blevet bestormet af falske følgere.

SE og HØR har i den forbindelse sat sine dygtigste detektiver på sagen, og noget tyder på, at det er Jencel-familien, der er ramt af en forbandelse.

For det var først, da Alt for Damerne taggede en af Jencel'erne, at tsunamien af følgere druknede deres Instagram-opslag.

Og det er nu, mystikken for alvor breder sig.

Lad os tage den fra toppen:

Først blev Jencel-familien ramt af over 30.000 falske følgere.

Pelle Peter Jensen forsikrede på sin Twitter, at det altså ikke var ham, der havde købt dem.

Hvem mon står bag?
Hvem mon står bag?
 Foto: Skærmbillede

Så blev det "Danmarks modigste taleradios" (24syv) tur.

Programmet blev dog først overvældet, da de taggede Jencel i deres opslag.

Og det seneste eksempel er så Alt for Damerne.

Tilsyneladende er det sådan, at hvis en af Jencel'erne bliver tagget, kommer den falske storm.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar over flere omgange fra Pelle Peter Jencel. Men han har ikke haft lyst til at sige noget.

P3-værten har over længere tid ovenpå Egypten-turen været indlagt. Pelle Peter blev nemlig på charterturen ramt af sygdom, og det har altså taget hårdt på ham.

Radioparret røg ud i en offentlig strid med rejsebureauet, som de var afsted med, efterfølgende, da bureauet indikerede, at de havde brugt deres følgerantal som forhandlingen om at få en opgradering på hotellet, som de generelt var utilfredse med.

Om følgerne har noget at gøre med Jencels omstridte kamp mod rejsebureauet Atlantis, står hen i det uvisse.

Sponsoreret indhold