Kendte4. marts 2023

Mystik om Mette Frederiksens bolig: Er det et lynsalg?

Statsministerens boligannonce er ikke længere at finde på mæglerens hjemmeside
Ugens mest omtalte boligannonce har nok været Mette Frederiksens. 
Ugens mest omtalte boligannonce har nok været Mette Frederiksens.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

For bare et par dage siden kom det frem, at Mette Frederiksen havde sat sin bolig til salg.

5.950.000 kroner krævede hun og gemalen Bo for deres 165 kvadratmeter i Hareskov, og det til trods for, at der ikke var meget nips eller personligt præg på billederne, der skulle sælge ministerens private gemakker.

Nu skriver Ekstra Bladet, at statsministerens boligannonce ikke længere kan tilgås fra mæglerens hjemmeside, men hvad årsagen er, er der stor mystik omkring.

– Du må da gerne skrive, at jeg er en dygtig mægler, er svaret fra indehaveren af Danbolig i Værløse, Klaus Bundgaard Jensen, til mediet, og han tilføjer, at han ikke har yderligere kommentarer.

Huset købte Mette Frederiksen i 2018, året før hun fik titlen som landets statsleder.

Her lagde hun 4.995.000 kroner for matriklen, der altså er blevet en million kroner dyrere på fem år.

Sponsoreret indhold