Kendte20. januar 2021

Myleene Klass skrækkelige hemmelighed: Aborterede midt i radioprogram

Den 42-årige tidligere sangerinde blev ramt af ubærlig sorg under en pause på sit job som radiovært – efter en ufrivillig abort på toilettet, fortsatte hun tappert sin udsendelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega696807_001.jpg
 Foto: MEGA

- Jeg var i gang med programmet, og gik på toilettet, mens musikken spillede. Der var blod allevegne. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Der var stadig en time tilbage af mit program.

Sådan lyder den britiske radiovært de chokerende detaljer i Myleene Klass' frygtelige fortælling, som hun holdt hemmelig for radiokollegaer - såvel som lyttere - på hendes show på Smooth Radio.

Det fortæller hun i et ærligt interview med You Magazine ifølge blandt andre The Sun.

Klass, der i dag er mor til tre, besluttede sig for at ringe til veninde og BBC-kollega, Lauren Laverne.

Klarede sig igennem

Hun blev hængende i røret, mens musikken spillede færdig, og Myleene græd færdig, før hun igen skulle agere fattet vært.

- Lauren sagde til mig: ”Lav én blok, og kom så ud og ring til mig igen.” Sådan fik hun mig igennem. Jeg lavede den næste blok og ringede. Vi talte blokkene sammen, fortæller den tidligere sangerinde, der gennem tiden har været gennem hele fire ufrivillige aborter.

- Jeg gik ud under musikken, hulkede, trak vejret og kom tilbage for at tale mellem numrene.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/myleene.png
 Foto: Instagram, Myleene Klass

Myleene har gennem flere år serveret blødt musik for lytterne af Smooth Radio
(Foto: Instagram, Myleene Klass)

På trods af den skrækkelige oplevelse klarede Myleene sig gennem resten af udsendelsen.

Fire aborter

Den store sorg og chokket over pludselig at miste sit ufødte barn har Myleene egentlig holdt for sig selv, før hun forrige år for første gang fortalte ærligt om aborterne.

Det gjorde hun med en række billeder fra sine mislykkede graviditeter i forbindelse med den såkaldte ”Pregnancy and Infant Loss Remembrance Day 2020”

”Jeg er mor til 7 børn, Ava, Hero, Apollo mit lille regnbuebarn og 4 små stjerner i himlen,” skrev hun i den hjerteskærende beskrivelse til billederne.

Hun skulle gennem de fire tab, før hun til sidst sammen med sin partner Simon Motson blev mor til lille Apollo i 2019.

De to døtre Ava, 13, og Hero, 9, har hun sammen med eksmanden Graham Quinn.

Myleene Klass har en fortid som medlem af den britiske popgruppe Hear’Say, som blev skabt i den første udgave af tv-programmet ”Popstars” i Storbritannien. Sammen med sine fire bandkollegaer hittede hun stort i starten af 00’erne.

Hun er i øjeblikket aktuel i tv-programmet ”Dancing on ice”

Sponsoreret indhold