Annonce
Kendte27. jan. 2026

Musiklegenden Sly Dunbar er død

Den ikoniske reggae-musiker, som har spillet sammen med stjerner som Bob Marley, Madonna og The Rolling Stones, blev 73 år gammel
SLY DUNBAR AND ROBBIE SHAKESPEAR AKA SLY & ROBBIE /MPR-, Credit:Mike Prior / Avalon
Sly Dunbar (v) - her med Robbie Shakespear - er død.
 Foto: Mike Prior/Ritzau Scanpix
Annonce

Reggae-legenden Sly Dunbar er død.

Den 73-årige musiker og trommeslager med det borgerlige navn Lowell Fillmore Dunbar blev fundet livløs mandag af sin kone, Thelma.

Det skriver The Sun.

Dødsårsagen er endnu uvis, men han skal have lidt af sygdom i en længere periode op til sin død.

- Jeg vidste godt, han var syg, men ikke at han var så syg, siger konen og fortæller, at musikeren kort før sin død også havde flere venner på besøg.

Sly Dunbar nåede at spille sammen med stjerner som Bob Marley, Madonna og The Rolling Stones.

Han var desuden den ene halvdel af duoen Sly & Robbie, som har produceret hits for stjerner som Bob Dylan og Grace Jones.

Den anden halvdel af duoen, Robbie Shakespeare, døde i 2021.

Annonce

Sponsoreret indhold