Kendte20. april 2020

Mulig dobbeltmorder vil løslades før tid: Her er afgørelsen

Den mulige dobbeltmorder YNW Melly har fået corona i fængslet og vil gerne løslades før tid. Nu er afgørelsens time kommet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/melly.jpg
 (Foto: MEGA)

Det er ikke kun udenfor fængselsmurene, at man skal holde afstand og være grundig med hygiejnen.

Det gælder også for dem, der er placeret bag tremmer.

En af dem er den kun 20-årige rapper YNW Melly, der i februar sidste år blev anholdt og sigtet for at have dræbt to af sine venner.

Anklagerne mener, at Melly skød Anthony Williams og Christopher Thomas Jr., for bagefter at iscenesætte gerningsstedet til at ligne et drive-by-skyderi.

Begge ofre var blevet skudt i hovedet.

YNW Melly har endnu ikke fået sin dom, men anklagerne i sagen går efter den hårdeste straf: dødsstraf.

Alligevel har rapperens advokat forsøgt at få ham midlertidigt løsladt midt i den verdensopspændende coronakrise.

Og det skyldes simpelthen YNW Mellys sikkerhed, efter han er blevet testet positiv for COVID-19.

En dommer er nu imidlertid kommet med en afgørelse:

Rapperen skal blive i fængslet og vente på sin straf – også selv om han er blevet smittet med den dødelige coronavirus.

Det skriver flere medier – blandt andre TMZ.

Forsvarenes appel til dommeren lød ellers på, at rapperen risikerer at dø i fængslet, fordi hverken håndsprit eller andre fornødenheder er tilgængelige inde bag murerne i Broward County Jail i Florida.

Sponsoreret indhold