MrBeast viser imponerende vægttab: – Indså, jeg var overvægtig

Den populære Youtuber og forretningsmand MrBeast tog verden med storm, da han for godt ti år siden begyndte at dele vilde videoer på YouTube.
Videoer, der ofte indeholdte ekstreme lege, spil eller udfordringer.
Det tog for alvor fart i 2017 med videoen "Tæl til 100.000", der senere er blevet lidt et tema for Youtuberen.
MrBeast, der bærer navnet James Stephen Donaldson, har gjort en fantastisk forretning ud af sine videoer og er ifølge Forbes den økonomisk mest succesfulde Youtuber i verden med en indtjening på over 350 millioner kroner.
Med succesen kommer også endnu flere følgere til.
Og de følgere har nu fået lov til at se en lidt mere privat side af den 25-årige Youtuber.
Han har nemlig delt et opslag, hvor han viser kroppen frem. Faktisk to billeder – et før-billede og et efterbillede.
De to billeder afslører et ganske stort vægttab.
'Jeg vågnede og indså, at jeg var overvægtig, så jeg startede med at løfte vægte og gå 12.500 skridt om dagen,' starter han opslaget på Twitter ud.
'Jeg har stadig lang vej igen til at blive hakket, men jeg er glad for min udvikling indtil nu,' skriver han.
Han får også ros med på vejen af selveste Arnold Schwarzenegger, der om nogen ved noget om at stå skarpt.
Den 75-årige skuespiller og politiker har tidligere vundet bodybuilding-konkurrencen Mr. Olympia hele syv gange.
I sidste uge afslørede MrBeast, at han kunne have været med på den ubåd, der senere sank ved Titanics vrag.
– Tidligere på måneden blev jeg inviteret med i Titanic-ubåden. Jeg sagde nej, skrev han.
– Skræmmende tanke, at jeg kunne have været med.