Kendte3. september 2025

Morten og Simone Spangsvigs vanvittigt dyre lejebolig: Så meget koster den hver måned

På sociale medier viser Morten og Simone Spangsvig deres nye, fabelagtige bolig frem, der ligger helt centralt i den spanske by Fuengirola. Nu kan SE og HØR fortælle, hvad sådan en koster
Morten og Simone Spangsvig har skiftet adresse til en luksuslejlighed i Spanien, som de ifølge booking.com betaler dyre domme for.
Morten og Simone Spangsvig har skiftet adresse til en luksuslejlighed i Spanien, som de ifølge booking.com betaler dyre domme for.
 Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Manglende dokumentation for overførsel: Morten Spangsvig modtog 1,3 millioner kroner fra konkursramt tattoo-biks

I disse dage er det vanskeligt ikke at tænke på Spanien, hvis man på sine sociale medier følger Morten og Simon Spangsvig.

Deres kanaler er klistret til med sangria-landet, fordi de i maj i år flyttede dertil.

For nyligt lagde de en video ud, hvor de viser deres seneste og med egne ord "permanente" bolig, og nu kan SE og HØR fortælle, hvor meget sådan en koster ifølge tal fra Booking.com.

Boligen kan lejes gennem Booking.com, men hvis du selv vil have fingrene i den 170 kvadratmeter store lejlighed med tre soveværelser og fire minutters gågang til spansk sand og vand, skal du vente til juli 2026.

Den er nemlig reserveret helt frem hertil uden et eneste hul, fremgår det af Booking.com.

Og prisen? Den svinger mellem 20.000 helt op til over 50.000 om måneden, viser tal fra hjemmesiden.

Lejer man lejligheden i hele august måned 2026, skal man hive 51.009 kroner op ad lommen. Lejer man den måneden efter kan man nøjes med 22.093 kroner.

Derfor vides det ikke præcist, hvor meget parret har givet for at bo der. Men småpenge er det i hvert fald næppe.

"Permanent"?

Der er også en spøjs ting ved boligen.

Ifølge Booking.com kan man kun booke den i 90 dage ad gangen, så hvorfor parret kalder det et "permanent" sted, står hen i det uvisse.

Dog har parret officielt flyttet adresse til luksuslejligheden, så det er nok ikke kun et par dage, de skal tilbringe der. Tidligere havde de adresse hos et nært familiemedlem.

SE og HØR har forsøgt at få fat på Morten Spangsvig, men han har ikke svaret på vores henvendelser.

Vi ville gerne have svar på, om den pris, vi har fundet, er den samme, som de har betalt for boligen.

Vi ville også gerne have svar på, om det er dem, der har lejet boligen til og med juni 2026, og i så fald hvordan de har gjort det.

Vi ville også gerne have svar på, hvad de mener med "permanent" bolig, nu hvor der er tale om en lejebolig.

Sponsoreret indhold