Kendte10. marts 2021

Morten Messerschmidt bar dræbt søsters kiste og urne: Mit livs tungeste byrder

Politikeren Morten Messerschmidt havde en vigtig rolle i sin knivdræbte søsters bisættelse. Det fortæller han i et nyt interview i Ude og Hjemme, hvor han taler ud om tragedien, der ramte ham og familien i november 2019
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/morten_messerschmidt_foto_2.jpg
 (Foto: Søren Lamberth)

Den sidste dag Morten Messerschmidt så sin lillesøster Line i live, var den 18. august 2019. Det var den dag, hun døbte sine to yngste børn.

– Præsten, som døbte børnene, var den samme, som bisatte hende, fortæller Morten Messerschmidt i et stort interview med Ude og Hjemme.

Få måneder efter dåben stod han foran samme kirke og sænkede Lines urne ned i jorden. Kort forinden havde han båret hendes kiste ud fra kirken og ind i vognen, som skulle fragte hende til ligbrændingen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/morten_messerschmidt_foto_3.jpg
 (Foto: Søren Lamberth)

Morten mistede på tragisk vis søsteren Line, der blev dræbt af hendes kæreste. Foto: Søren Lamberth

– Det er en voldsom ting at bære sin lillesøster ud til rustvognen og en lige så voldsom ting at sætte hendes urne ned. Jeg tror ikke, man kan bære tungere byrder, siger Morten.

Dagen før bisættelsen var familien samlet i kapellet for at tage afsked med Line. Morten gav sin søster en lille, gul bamse med. Den havde været Lines trofaste følgesvend, da hun som helt lille skulle til en masse undersøgelser på hospitalet og have lagt dræn på grund af sine øreproblemer. Nu skulle den også følge med hende i graven.

– For mig var Line en gave, understreger Morten i det følelsesladede interview.

Sagen kort

Den 15. november 2019 blev Morten Messerschmidts 31-årige lillesøster, Line Messerschmidt, knivdræbt i sit hjem i Ruds Vedby. Gerningsmanden var hendes 39-årige kæreste, Martin Christensen Degn, som halvanden time senere ligeledes knivdræbte sin 35-årige ekskæreste, Jeanette Rømer Hansen, i hendes hjem i Kundby og derefter meldte sig selv til politiet.

Ved det efterfølgende grundlovsforhør forklarede han, at det var slået klik for ham, fordi Line Messerschmidt kort før sin død havde sagt til ham, at hun ville gå fra ham. Line Messerschmidt efterlod sig fire børn i alderen 0-11 år, hvoraf Martin Christensen Degn er far til de to yngste.

Den 2. december 2020 blev Martin Christensen Degn idømt 16 års fængsel for dobbeltdrabet. To uger efter domsafsigelsen ankede anklagemyndigheden dog kendelsen og krævede i stedet fængsel på livstid. Der er endnu ikke truffet en ny afgørelse i sagen.

I det nye Ude og Hjemme, som er på gaden den 10. marts, kan du læse hele det store interview med Morten Messerschmidt.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-03-08_kl._13.57.37.png

Denne uges Ude og Hjemme.

Læs blandt andet:

Morten afslører: Værge for min søsters børn

Morten mindes: Sådan var vores sidste dag sammen

Morten om sorgen: Sådan klarer jeg mig igennem

Morten afslører: Sådan fik jeg den tragiske besked

Sponsoreret indhold