Morten Messerschmidt afslører sandheden om ikonisk klip med Mikael Bertelsen

Hvis du er begejstret for satire, så har du nok set det ikoniske klip med Morten Messerschmidt i "De Uaktuelle Nyheder" fra 2002.
Her sad DR-formanden, der dengang var en bette teenager, over for Mikael Bertelsen i DR2-programmet, der på grinagtig vis satte fokus på de mere ubetydelige nyheder i samfundet.
I programmet blev Morten Messerschmidt blandt andet opfordret til at afstraffe Mikael Bertelsen fysisk, ligesom værten gentagende gange kaldte ham for et "højreorienteret svin".
Morten Messerschmidt så for eksempel tydeligt chokeret ud, da Mikael Bertelsen hev en lineal frem og bad ham om at slå ham over fingrene.
Der var ligeledes åben mund og polypper hos den dengang 19-årige politiker, da Mikael Bertelsen senere hev et stødapparat frem til fri afbenyttelse - men nu viser det sig, at der lægger mere bag klippet end som så.
Se det ikoniske klip herunder:
Morten Messerschmidt har nemlig medvirket i Ludvigs Podcast, og her afslører han simpelthen sandheden om sin deltagelse i satireprogrammet for mere end tyve år siden.
- Jeg har faktisk en aftale med Mikael om ikke rigtig at sige noget, siger DF-formanden, før han alligevel løfter lidt af sløret og fortæller, at han faktisk havde fået en lille advarsel før programmet.
Mikael Bertelsen havde nemlig fortalt ham, at der var tale om et "social eksperiment", allerede inden politikeren dukkede op til optagelserne.
- Og da jeg kom ind, gav han mig også en fornemmelse af, hvad det handlede om. Vi optog det nogle gange, og så blev det klippet sammen sammen til sidst, fortæller Morten Messerschmidt.
- Det var ikke decideret skuespil, men vi vidste godt, hvad vi lavede, fortsætter han, men afviser dog, at han og Mikael Bertelsen havde øvet replikker på forhånd.
Se klippet, hvor Morten Messerschmidt afslører sandheden, herunder: