Annonce
Kendte5 timer siden

Morten Kjeldgaard viser sit øje frem: Løfter sløret for sin store drøm

Danseprofilen giver torsdag et nyt indblik i tiden efter hans akutte øjenoperation og viser for første gang det syn, som tv-seerne ikke fik at se
Det er slut på dansegulvet i denne sæson, men Morten Kjeldgaard er alligevel klar på et "comeback" til finalen i Horsens.
Det er slut på dansegulvet i denne sæson, men Morten Kjeldgaard er alligevel klar på et "comeback" til finalen i Horsens.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: Sådan har Morten Kjeldgaard det efter operation

Det er ikke et kønt syn, Morten Kjeldgaard torsdag viser frem i en ny video, som han netop har delt med sine følgere. Og det er langt fra dansegulvets glamour.

I videoen takker han for al den støtte, han har modtaget siden operationen, men det er de synlige spor i ansigtet, der stjæler opmærksomheden.

- Det ser drabeligt ud, siger han selv i videoen, mens han kigger direkte ind i kameraet med det opererede venstre øje.

Forleden blev alt vendt på hovedet for Kjeldgaard.

En pludselig ændring i synet sendte ham akut til øjenlægen, og få timer senere lå han på operationsbordet. Og den slags sætter spor – både fysisk og mentalt – hvilket tydeligt ses i den nye video, hvor han er hudløst ærlig om forløbet.

Annonce

Morten Kjeldgaard, der har været med i hele 13 sæsoner af det populære danseprogram, måtte derfor uventet trække sig kort før finalespurten.

Men han håber på, at han kan være med under finalen i Horsens sidst på måneden. Det er hans helt store drøm.

Han erkender dog, at det er tvivlsomt, at han får lov til andet end at være publikum.

Annonce

Problemerne med øjet opstod så pludseligt, at han ikke engang vidste, at det ville blive hans sidste dans på tv i denne omgang.

Men selvom han er sat ud af spillet, er hans opbakning til makker Julie Rudbæk og afløseren Eugen Miu ikke til at tage fejl af. Han følger stadig med – så meget som øjet tillader – og håber, de danser hele vejen til sejr.

Annonce

Sponsoreret indhold