Morten Kjeldgaard giver status efter operation: - Mit øje er stadig udfordret

LÆS OGSÅ: Rørt Julie Rudbæk efter Morten Kjeldgaard-kaos: – Det var meget skræmmende
Torsdag overraskede Morten Kjeldgaard alt og alle, da han pludselig måtte trække sig fra "Vild med dans" på grund af en akut øjenoperation.
Nu giver den professionelle danser en status på, hvordan han har det efter hasteoperationen.
Det gør han i et opslag på Instagram.
- Efter min øjenoperation går det heldigvis godt. Mit øje er stadig udfordret, så jeg sover meget i løbet af dagen og tager det helt med ro, skriver den 40-årige "Vild med dans"-kendis og tilføjer, at han blandt andet ser en masse tv.
- Jeg må hverken løfte på pigerne eller læse, men jeg må heldigvis gerne se fjernsyn, så det bliver der en del af for tiden, hvilket jeg ikke ved, hvornår jeg har kunne, skriver han.

Morten Kjeldgaard takker samtidig for al den kærlighed, som han har modtaget fra nær og fjern de seneste dage.
Han kan dog ikke svare på de mange beskeder fra folk, da han hverken må læse eller se for meget på sin telefon.
- Jeg får derfor heller ikke svaret på alle de skønne, søde og dejlige beskeder, I sender - både på Instagram, på sms og på Facebook. Men jeg vil bare sige tusind tak.
- Det betyder SÅ meget, og jeg glæder mig til, når jeg er helt ovenpå igen og kan få svaret jer alle, lyder det fra dansestjernen, som skriver, at de er kæresten Frederik Haun, som har hjulpet ham med opslaget.
Morten Kjeldgaard har medvirket i 13 sæsoner af "Vild med dans", og i den nuværende sæson er han blevet afløst af Eugen Miu, som fredag gik videre i konkurrencen med Julie Rudbæk.