Annonce
Kendte3 timer siden

Morten Kjeldgaard deler rørende billede før showet: - Man ved aldrig, hvornår noget er sidste gang

En uge efter sin akutte øjenoperation deler Morten Kjeldgaard et stærkt billede fra sofaen med sine børn
Det er en helt særlig aften for Morten i dag, hvor han må se med fra sofaen, så godt han kan, når "Vild med dans" løber over skærmen om lidt.
Det er en helt særlig aften for Morten i dag, hvor han må se med fra sofaen, så godt han kan, når "Vild med dans" løber over skærmen om lidt.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: Løfter sløret for sin store drøm

Fredag er en særlig – og følelsesladet – milepæl for Morten Kjeldgaard.

Det er nemlig præcis en uge siden, den populære danser blev hasteopereret i øjet og måtte forlade "Vild med dans" med kort varsel.

Nu deler han et rørende opslag, der sætter ord på den voldsomme uge, han har været igennem. Og billedet taler sit eget tydelige sprog.

På sofaen, iført øjenklap og omgivet af sine to små piger, viser Morten en helt ny side af sig selv.

En uge, der skulle have budt på glitter, rampelys og liveshow, er i stedet blevet erstattet af smertestillende, søvn og afmagt.

"På den ene side har det været dejligt at komme hjem til min familie og mine piger. På den anden side er det vildt, hvor hurtigt hverdagen kan vende," skriver han i opslaget.

Annonce

For bare få dage siden dansede han timevis hver dag sammen med sin makker Julie Rudbæk. Nu må han tage dagen liggende, uden engang at kunne løfte sine egne børn.

"Det hele har været ret overvældende og mærkeligt," lyder det ærligt fra den 40-årige danser, der fortsat ikke må bruge sit syn og derfor får hjælp af kæresten Frederik Haun til at læse beskeder og skrive opslag.

Trods det fysiske fravær er Morten stadig fuldt engageret i "Vild med dans"-universet. Han sender en varm opfordring til seerne om at støtte Julie Rudbæk og hendes nye dansepartner Eugen Miu, som fredag aften skal på gulvet igen.

Annonce

"Mit hjerte ville ønske, at det var mig, der stod på dansegulvet – men jeg sender al den kærlighed og glæde, jeg kan, deres vej," skriver han og beder danskerne stemme dem videre.

Det er dog ikke kun kroppen, der er ramt. Den pludselige drejning har sat tanker i gang, og Morten deler et budskab, som mange nok kan spejle sig i:

"Man ved aldrig, hvornår livet tager en drejning. Man ved aldrig, hvornår noget er sidste gang. Og lige nu bliver jeg mindet om, hvor vigtigt det er at nyde hvert eneste sekund, vi får."

Reaktionerne på det ærlige opslag strømmer allerede ind, som du kan se herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold