Kendte6. september 2022

Mor døde for et halvt år siden: Nu har Pelle Peter Jencel mistet sin far

For bare et halvt år siden mistede radiovært Pelle Peter Jencel sin mor. Nu har han også mistet sin far
Maria og Pelle Peter Jencel.
Sammen med hustruen Maria Jencel har Pelle Peter to børn.
 Foto: Martin Høien

- For et halvt år siden havde jeg dem begge to og nu er jeg forældreløs.

Sådan skriver radiovært Pelle Peter Jencel i et yderst ærligt og sårbart opslag på sin Instagram-profil.

Det er bare et halvt år siden, at den populære musikguru mistede sin mor. Nu er også hans far gået bort.

- Mit livs store helt, verdens sjoveste og sødeste mand, min far, er her desværre ikke mere, skriver Pelle til en række kærlige billeder.

I opslaget hylder radioværten sin far, som nu ikke er her længere.

Man skal ikke læse mere end et par linjer for at opdage, at Pelle var meget tæt med sin far.

- En på alle måder gigantisk legende der lærte mig at elske musik, at have det vildt, at livet skal være sjovt - men som også lærte mig at savne, lyder det i det hjerteskærende opslag.

I maj blev Pelle Peter og hustruen Maria Jencel forældre for anden gang, så hans far nåede heldigvis at møde sine to børnebørn.

Desværre fik farfar bare alt for lidt tid med de to små guldklumper.

- Det er sindssygt hårdt. Og jeg havde ønsket så meget mere for dem begge, skriver Pelle Peter.

- Men så meget desto mere intenst vil jeg bære dem med mig ud i verden og lade deres passion, mod og kærlighed, stråle igennem min egen lille familie.

Opslaget slutter Pelle Peter med en sidste kærlighedserklæring til sine to forældre.

- Tak far. Tak mor. Jeg vil elske og savne jer for evigt.

Se hele opslaget her:

Sponsoreret indhold