Kendte22. januar 2020

Monty Python-stjernen Terry Jones er død

Den britiske stjerne blev 77 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_5631842bp.jpg
 Foto: MEGA

- Vi er i dyb sorg over at kunne offentliggøre, at vores elskede ægtemand og far, Terry Jones, er gået bort, lyder det i en pressemeddelelse fra familien ifølge BBC.

Terry Jones, der er mest kendt for at være en del af Monty Python, blev 77 år.

Den walisiske komiker døde mandag aften med sin hustru ved sin side.

- I løbet af de seneste par dage har hans hustru, børn, familie og mange nære venner konstant været sammen med Terry, mens han påbegyndte sin rejse i sit hjem i det nordlige London, lyder det yderligere i pressemeddelelsen:

- Vi har mistet en sød, sjov, varm, kreativ og meget kærlig mand, hvis kompromisløse individualitet, intellekt samt ekstraordinære humor har fornøjet adskillige millioner i løbet af seks årtier.

Terry Jones kæmpede med demens i sine sidste leveår, og derfor takker familien også lægerne, som har hjulpet ham.

Udover at medvirke i Monty Python-filmene har Jones blandt andet instrueret en række af Monty Pythons mest legendariske film.

Han har instrueret filmene "Monty Python og de skøre riddere", "Life of Brian" og "Monty Python: The Meaning of Life".

Jones efterlader sig den 41 år yngre hustru Anna Söderström, som han fik datteren Siri med i 2009. Derudover har han to børn, Sally og Bill, fra et tidligere ægteskab.

Sponsoreret indhold