Annonce
Kendte2 timer siden

Møgnervøse Mika Schultz: 200 i minuttet

Som hemmelig gæst i fru Jasmins dans fredag aften galopperede YouTuberens puls som aldrig før. Men nu har han fået smag for vrikkende hofter
Mika Schultz erkender gerne, at han var nervøs, inden det gik løs. 
Mika Schultz erkender gerne, at han var nervøs, inden det gik løs.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

Man kender det fra sig selv: En hemmelighed kan være uendeligt svær at holde på – ikke mindst over for sine nærmeste.

Men sådan lød opgaven for fem modige kendiskumpaner i fredagens ”Vild med dans”-kvartfinale, hvor hver tilbageværende nydanser blev overrasket med en hemmelig gæst.

Én af dem var YouTube-darlingen Mika Schultz, 29, som med 20 sekunder tilbage af hustruen Jasmin Linds dynamiske jive med partner Michael Olesen sprang ud af en boks og ind i koreografien på gulvet.

Til Jasmins tydelige forbløffelse – så den hemmelige mission lykkedes – trods hovedpersonens bange anelser.

-Jeg har jo været møgnervøs for, at hun skulle finde ud af, det var mig.

Annonce

Og da jeg så stod dér i boksen og kunne høre sangen begynde og ventede på, jeg skulle springe ind … Jamen jeg tror, mit hjerte pumpede 200 beats i minuttet dér bag døren, afslørede Mika over for SE og HØR, da charmøren efter successhowet atter havde fået pusten.

-Men det var det fedeste! Og nu har jeg fået en snert af det, Jasmin går igennem hver eneste uge. Også selv om det kun er ”et halvt sekund” af det, udbrød det hemmelighedssikre hug.

Annonce

-Er det ligefrem sådan, at du havde været klar, hvis der kom en sæson næste år? lokkede SE og HØR.

-Ja, det er lige før. Det var i al fald megafedt!

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-15/_HJP8466.jpg
Mika Schultz fik pludselig en hovedrolle undervejs.
 Foto: Hanne Juul

Favorit til finalen

Der bliver dog ingen ny sæson af ”Vild med dans” – og det ville da også blive tough at matche fru Jasmins tårnhøje niveau – om end Mika flashede en flig af dansetalent i de 20 hoftevrikkende sekunder.

Annonce

-Du gjorde det så godt, min skat! erklærede ”Jas”, da SE og HØR havde samlet ægteparret oven på surprisen.

Men det gør den 25-årige fanfavorit altså også selv.

Næste fredag hedder det semifinale, hvor meget skal kikse og kokse, hvis ikke Jasmin og Michael Olesen – selv uden Mikas moves – stryger sikkert videre mod festarenaen i Horsens som et af allersidste sæsons tre finalepar.

Annonce

Sponsoreret indhold