KendteI går

Mø afslører stor turne: Spiller to koncerter i Danmark

Den danske powergirl tager på turne til oktober og kommer rundt i det meste af Europa. I 2026 lukker hun blandt andet med to koncerter i Danmark
Smukfest 2023
MØ spiller i februar 2026 to koncerter i Danmark.
 Foto: Dan Mariegaard

36-årige MØ udgav for nylig albummet ”Plæygirl” og til efteråret lancerer hun en stor turne med samme navn.

”Plæygirl World Tour” sparkes således i gang 2. oktober i London, hvor danskeren, der rigtigt hedder Karen Marie Ørsted, optræder på natklubben Fabric.

Herefter går turen blandt andet videre til Glasgow, Paris, Milano, Madrid og Lissabon.

Efter en pause over julen tager turneen hende herefter også til Danmark, hvor hun 20. februar optræder i KB Hallen og 21. februar i Aarhus Congress Center.

Turneen bliver af Live Nation Denmark beskrevet som en ”dansefest”, der indfanger de hedonistiske glæder fra 2010’erne klubkultur med et nordisk twist".

Selv beskriver MØ oplevelsen som “en smule klub, en smule punk, en smule kaos – og en hel masse nye sange.”

Billetsalget til de danske koncerter begynder fredag.

Sponsoreret indhold