Kendte9. juni 2023

"Modern Family"-stjernen Adam DeVine i chok: Vidne til brutalt mord hos naboen

Skuespilleren og hans hustru var hjemme og stod på deres balkon, da en ven til deres rige nabo onsdag blev skudt og dræbt ude foran deres hus
Adam DeVine og hans kone stod på deres balkon, da en mand blev myrdet hos deres nabo forleden.
Adam DeVine og hans kone stod på deres balkon, da en mand blev myrdet hos deres nabo forleden.
 Foto: Richard Shotwell/Invision/AP

Hvis "Modern Family"-stjernen Adam DeVine og hans kone er en smule rystede i disse dage, så er det helt forståeligt.

Den kendte skuespiller og hans bedre halvdel, Chloe Bridges, var nemlig forleden vidner til et brutalt mord hos deres nabo.

Det skriver New York Post.

Ifølge det amerikanske medie blev den kendte influencer og rigmand Emil Lahazie dræbt onsdag ude foran sin vens milliondyre villa i Hollywood Hills.

Her havde den 39-årige far til fem været med til en pokeraften, da han blev skudt omkring klokken 02 om natten lokal tid.

Emil Lahaziel var kendt på sociale medier, hvor han ofte delte billeder af sin ekstravagante livsstil.
Emil Lahaziel var kendt på sociale medier, hvor han ofte delte billeder af sin ekstravagante livsstil.
 Foto: Instagram

Ifølge "Modern Family"-stjernen Adam DeVine stod han og hans kone på deres balkon, da drabet fandt sted.

Det fortæller han nu i podcasten "This Is Important", der blev optaget samme dag, som drabet fandt sted, skriver Daily Mail og TMZ.

Den 39-årige skuespiller siger, at han og konen stod på deres balkon, fordi pokerfesten hos naboen var vild og voldsom.

- Folk ankom i Lamborghinis, Bentleys og Rolls Royces, og det var helt sikkert gamle mænd, som knalder prostituerede og spiller kort, siger han i podcasten og fortsætter:

- Det var sjovt at se på, så min kone og jeg sad bare og snakkede om, hvor skørt det var, men så blev en fyr pludselig dræbt.

Skuespilleren Kyle Newacheck er også med i podcasten og spørger chokeret: "Er det rigtigt?", da Adam DeVine fortæller om drabet.

- Ja... og jeg havde forudset det pis. Jeg havde sagt til min kone, at der foregik noget uhyggeligt lort derovre, og så blev en person vitterligt skudt ned.

- Det her ikke Hollywood. Det er en historie om mit virkelige liv, siger Adam DeVine videre.

"Modern Family"-stjernen giver ikke yderligere detaljer om drabet, så det vides ikke, hvor meget han har set, og om han eventuelt har bistået politiet i deres efterforskning af sagen.

Den dræbte rigmand, Emil Lahazie, var kendt på sociale medier, hvor han ofte delte billeder af sin ekstravagante livsstil.

Han blev født i Israel, men har boet i Miami med sin kone og fem børn de seneste otte år.

Politiet har bekræftet, at der fandt et drab sted hos Adam DeVines nabo, og de udtaler samtidig, at gerningsmanden stak af fra stedet, og at personen endnu ikke er anholdt.

Det vides ikke, hvad motivet for drabet er på nuværende tidspunkt. Politiet afviser dog, at det er banderelateret.

Sponsoreret indhold