Kendte21. december 2019

Modellen Mama Cax er død: Blev kun 30 år gammel

Modellen døde mandag i London, efter hun var blevet indlagt på hospitalet ugen forinden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-12-21_kl._10.16.50.png
 Foto: Instagram/Mama Cax

Modeverdenen er i sorg, efter det i går kom frem, at modellen Mama Cax var gået bort i en alder af blot 30 år.

Modellen døde på et hotelværelse i London i mandags, men det var først i går, at det blev offentliggjort, at hun var gået bort.

Hendes alt for tidlige død blev annonceret på hendes Instagram-profil fredag eftermiddag.

Artiklen fortsætter efter billedet

Det var Mama Cax selv, der fortalte på Instagram, at hun var blevet indlagt under en rejse til London. På det tidspunkt var hun ikke selv klar over, at indlæggelsen ville være det sidste, hun nåede at opleve.

- I London begyndte jeg at få stærke mavesmerter og blev hastet på hospitalet, hvor de slog det væk som inflammation og sendte mig tilbage til mit hotel med smertestillende piller, skrev Mama Cax i sit sidste opslag på Instagram.

- Næste morgen blev det værre, og jeg næsten bevidstløs. Jeg bad hotellet om at ringe efter en ambulance. Man fandt ud af, at jeg havde blodpropper i mit ben, mit lår, i macen og nær lungerne, skrev hun yderligere.

Det lød dog på modellen, at lægerne nu var klar over, hvad der var galt, og at hun, så snart hun havde fået det bedre, kunne flyve hjem til New York igen. Her skulle hun have gennemgået yderligere behandlinger.

Artiklen fortsætter efter billedet

Mama Cax' alt for tidlige død har sendt chokbølger igennem modeverdenen, og det er strømmet ind med kondolencer siden den sørgelige nyhed kom frem i går.

- En dronning. En styrke, skriver Rihanna blandt andet til et billede af Mama Cax.

Modellen var på catwalken for Rihanna ved efterårets SavageXFenty-modeshow.

Artiklen fortsætter efter billedet

Også skuespilleren Jameela Jamil sender en tanke til Mama Cax.

Samtidig langer hun ud efter det britiske sundhedssystem.

- Min smukke ven var en ekstraordinær rollemodel. Mama Cax var cancer-overlever, model, amputeret og en aktivist. Hun blev sendt hjem før tid af et underbemidlet NHS to gange, og døde i sit hotelværelse, skriver Jameela Jamil.

Sponsoreret indhold