Kendte9. februar 2023

Model afslører: Dette elsker Zac Efron at gøre i sengen

Den tidligere "High School Musical"-stjerne har ifølge en andenhåndsberetning en helt bestemt præference i sengen
At Zac Efron tilbragte en stor del af coronapandemien "down under", får pludselig en helt ny betydning …
At Zac Efron tilbragte en stor del af coronapandemien "down under", får pludselig en helt ny betydning …
 Foto: MEGA

Zac Efron har siden sit gennembrud som 18-årig i "High School Musical" været noget af en hjerteknuser.

Og skal man tro en australsk model, så ved den nu 35-årige skuespiller da også, hvad damerne vil ha'.

Det er ifølge Daily Mail i podcasten "This One Friend", at den australske model Perrie Cap fortæller om en af sine veninder, der har været intim med Hollywood-stjernen.

Efron tilbragte en stor del af coronapandemien i Australien – og han var "down under" i en mere end en forstand.

– Jeg har den her ven, som hookede op med Zac Efron i et stykke tid … Hun er en af de personer, som hænger ud med mange kendisser, så hun var ret nonchalant omkring det, indleder Perrie Cap om sin veninde.

Naturligvis grillede Cap sin veninde om, hvordan Efron var i sengen, men svaret rejste flere spørgsmål end svar:

– Min veninde sagde, at hun på en måde var irriteret. Hun sagde: "Åh, han gik altid ned på mig!". Og af en eller anden grund endte samtalen, og jeg nåede aldrig at følge op på, hvorfor det var noget, der var irriterende, lyder det fra Cap.

Hun og podcastværten Andy Curtain joker med, at Zac Efron burde få tilnavnet "Zac Muff-ron". For de uindviede kan vi fortælle, at ordet "muff" er slang for en kvindes vagina.

Perrie Cap kommer i podcasten ikke nærmere ind på, hvem hendes (u)heldige veninde er.

Sponsoreret indhold