Kendte15. januar 2022

Mode-pioner Nino Cerruti er død

Modemanden døde efter en hofteoperation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/wennphotos481684.jpg
 Foto: MEGA

Den italienske designer Nino Cerruti er død. Han blev 91 år.

Det skriver flere medier, blandt andet italienske La Stampa.

Nino Cerruti døde efter komplikationer, som kom efter en hofteoperation.

Det var på et hospital i Vercelli i Piemonte, hvor han var indlagt efter operationen, at han mistede livet.

I sin lange levetid formåede han at skabe sit eget haute couture hus, Cerruti, og senere styrede han familievirksomheden Lanificio Fratelli Cerruti, som blev grundlagt af hans bedstefar i 1881.

I sine unge dage hyrede han Giorgio Armani som designer.

Han åbnede sin første Cerruti 1881-forretning for første gang i 1967 på Place da la Madeleine i Paris.

Designeren har udover tøjkollektioner lavet en række populære parfumer til både mænd og kvinder.

Sponsoreret indhold