Miriam Margolyes om hardcore Harry Potter-fans: De skal slippe det og blive voksne
LÆS OGSÅ: Skidt nyt for Harry Potter-fans: Så lange er udsigterne
– Det er 25 år siden, og det er for børn.
Den 82-årige britiske skuespillerlegende Miriam Margolyes har ikke meget til overs for de voksne, hun møder på sin vej, der stadig er totalt besatte af den berømte fantasyfortælling om drengen, der ikke ville dø.
Det er nemlig på tide at komme videre, hvis du er et voksent menneske, der også dyrker "Harry Potter"-universet.
- Jeg er bekymret for "Harry Potter"-fans, fordi de burde være kommet videre nu, siger Miriam Margolyes til 1News i New Zealeand.
- De bliver fanget i det. Jeg laver Cameos, og folk siger: 'Vi skal have et Harry Potter-tema bryllup, og jeg tænker, 'Gud, hvordan bliver deres første sjove nat?' Jeg kan ikke engang tænke på det. Nej.
Det er ikke første gang, at Miriam Margolyes langer ud efter "Harry Potter"-franchisen.
Da hun sidste år blev interviewet af det engelske Vogue, anerkendte hun, at jo jo, bevares, de to første "Harry Potter"-film sikrede, at unge mennesker pludselig vidste, hvem hun var, men det giver hun faktisk ikke meget for.
– Det betyder ikke lige så meget for mig, som det gør for dem.
– For mig var "Harry Potter" ikke vigtig. Jeg er meget glad for, at jeg fik rollen, og jeg nødt at være med og at møde alle de mennesker, men det er ikke Charles Dickens.
Margolyes karriere spænder over flere årtier og er bredt anerkendt for sit arbejde på både film og teater.
Hun har blandt andet modtaget en BAFTA Award for sin rolle i "The Age of Innocence" og har medvirket i Charles Dickens-filmatiseringen "Little Dorrit" fra 1987 og i Baz Luhrmanns Shakespeare-fortolkning "Romeo + Juliet" fra 1996.