Kendte16. januar 2020

"Mindhunter" slagtet af Netflix

Det kan dog være, at der er håb endnu for den populære tv-serie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mh-205-0078457r-1000w.jpg
 Foto: Netflix

Tv-serien "Mindhunter", der har kørt i to sæsoner på Netflix, har fået kniven.

I hvert fald indtil videre. Det skriver Deadline.com.

Det er fem måneder siden, at anden sæson af tv-serien havde premiere på streamingtjenesten, og siden har fans bare ventet på at få bekræftet, at en tredje sæson var på vej.

Men det kommer højst sandsynligt ikke til at ske.

Samtlige skuespillere, der var med i tv-serien, er nemlig blevet løst fra deres kontrakt med Netflix. Så noget kunne altså tyde på, at man ikke har tænkt sig at lave flere sæsoner.

Hos Netflix er der dog en lidt anden forklaring på, at skuespillerne ikke længere er på kontrakt med giganten.

Det er nemlig instruktøren David Fincher, der har for travlt med andre projekter.

- David er fokuseret på at instruere sin første Netflix-film "Mank", og producere anden sæson af "Love, Death and Robots", fortæller en pressetalsmand fra Netflix til Deadline.

- Han kan vende tilbage til "Mindhunter" i fremtiden, men i mellemtiden følte han ikke, at det var fair overfor skuespillerne at holde dem fra at søge andet arbejde, imens han selv arbejdede på nye projekter, lyder det yderligere.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega551510_012.jpg
 Foto: MEGA

Jonathan Groff spiller hovedrollen som Holden Ford i tv-serien "Mindhunter". (Foto: MEGA)

Netflix oplyser aldrig seertal for deres film og tv-serier, derfor er det uklart, om det er mangel på seere, der nu gør, at "Mindhunter" er på vej i graven.

Serien nåede at være nomineret til en enkelt "Emmy"-award.

Sponsoreret indhold