Mors sorg: - Min egen dumhed kostede min 2-årige datter livet

Kim Rowlands er med egne ord selv skyld i, at hendes elskede datter er død.

Kim Rowlands er med egne ord selv skyld i, at hendes elskede datter er død.

Foto: Privat

Britiske Kim Rowlands gennemlever netop nu enhver forælders værste mareridt: Hun har for få dage siden mistet sin blot toårig datter i en tragisk ulykke.

Men Kim Rowlands' sorg er nærmest dobbelt så stor at bære, for hun er med egne ord selv skyld i, at hendes elskede datter er død.

Det skriver det britiske medie BBC.

Den tragiske hændelse tog sin begyndelse mandag eftermiddag, da den unge kvinde fra Cardigan i Wales ville hente nogle penge på sin arbejdsplads. I mellemtiden havde hun ladet datteren sidde i den familiens sølvfarvede Mini.

Kim Rowlands er med egne ord selv skyld i, at hendes elskede datter er død.

Kim Rowlands er med egne ord selv skyld i, at datteren er død. Foto: Privat

Men kort efter – mens moderen befandt sig i butikken – begyndte bilen at trille, og den endte i River Teifi. Den lille toårige Kiara Moore sad stadig fastspændt i sit barnesæde og druknede på tragisk vis, da bilen endte i floden.

Først troede familien, at bilen med lille Kiara var blevet stjålet – men kort efter gik den grufulde sandhed op for dem, og redningsmandskab hastede til floden, hvor de fik hevet den lille pige op på land.

Trods genoplivningsforsøg stod den lille piges liv ikke til at redde, og hun blev erklæret død kort efter.

I et Facebook-opslag, som siden er blevet fjernet, skrev den sønderknuste mor ifølge BBC:

- Meget bedrøveligt døde min vidunderlige datter. På grund af min egen dumhed. Jeg bliver nødt til at leve med skyldfølelsen resten af mit liv. Mor elsker dig min baby-pige. Jeg er så ked af det.

Kim Rowlands hyldede sin datter på Facebook, hvor hun også skrev, at det var hendes egen skyld, at datteren var død. Foto: Privat

Det ulykkelige dødsfald skete kun en lille uge, før at den lille Kiara ville være fyldt tre år. Politiet fik anmeldelsen klokken 15.30 mandag eftermiddag.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close