”Min chef stak sine hænder i mine trusser – så hævnede jeg mig”

(Foto: MEGA)

Australske Clare var 25 år, da hendes knap 60-årige chef stak hænderne i hendes trusser under en forretningstur.  

Clare følte efterfølgende, at hun havde tre muligheder for at komme videre efter den ubehagelige situation.

Og hun valgte den udvej, der sikrede hende både penge og prestige.

Til det australske medie Whimn genfortæller Clare, der ønsker at være anonym, sin historie:

- Jeg havde altid kommet godt ud af det med min chef Sam – han nærmede sig de 60, havde en fantastisk humor og var på alle måder en god chef.

- Han var altid meget fair, han mistede aldrig besindelsen og havde et hjerte af guld, hvilket var årsagerne til, at jeg blev ellevild, da han sendte mig en e-mail for at fortælle, at han havde besluttet at invitere mig med på virksomhedens årlige weekendtur til Hunter Valley.

- Det er normalt kun executes, der får lov at tage med, så jeg var virkelig glad for at få denne mulighed og for, hvad det kunne betyde for min karriere.

- Efter en hel dag til konference fik vi efterfølgende drinks og middag i festsalen. Jeg var lidt overrasket over, at Sam havde arrangeret, at jeg skulle sidde ved siden af ham. Jeg beklagede mig dog ikke; det var en fantastisk aften, han var i fin form, kom med jokes og fik os alle til at grine.

- Jeg var altid meget arbejdsorienteret omkring ham, jeg flirtede aldrig med ham, og jeg talte ofte om min kæreste Rod.

- Klokken nærmede sig 23.30. Jeg husker tiden, fordi Sam var gået på toilettet, og jeg skrev en sms til Rod for at fortælle, at jeg stadig var oppe, og at jeg ville ringe til ham om en halv time.

- Da Sam kom tilbage fra toilettet, stak han hænderne mellem mine ben, og før jeg vidste af det, havde han sine fingre i mine trusser.

Artiklen fortsætter under billedet...

Clare ønskede at hævne sig efter episoden. Foto: MEGA

- Det lykkedes mig at hakke hans hånd væk, og han trak den hurtigt til sig og begyndte at undskylde. Han blev ved med at sige ”Undskyld, undskyld! Please fortæl det ikke til din kæreste. Din kæreste vil blive rigtig sur, ikke?”

- Jeg var rasende over, at hans eneste bekymring var, at Rod ville blive vred – hvad med mig? Jeg var skrækslagen. Jeg havde på ingen måder lagt op til noget.

- Jeg stormede ud og gik tilbage til mit værelse uden at sige noget.

- På den anden konferencedag kunne jeg næsten ikke koncentrere mig. Sam kom over og hviskede ”Jeg er virkelig ked af i går aftes”.

- Jeg ignorerede ham totalt.

- Så vidt jeg kunne se, havde jeg tre muligheder: Jeg kunne lade som om, det aldrig var sket, jeg kunne gå i HR og anmelde ham, eller jeg kunne måske bruge det til min fordel.

- Jeg sendte Sam en e-mail, hvori jeg skrev, at jeg ville snakke med ham privat.

Vi mødtes på stedet kaffebar, og han undskyldte endnu engang. Jeg lyttede til ham og fortalte ham så, hvad jeg ville have.

- ”Jeg lover dig, at jeg ikke går i HR”, sagde jeg. ”Jeg vil ikke ødelægge din karriere. Men jeg forventer, at du gør noget for mig”.

- ”Ja, jeg er så ked af det. Jeg vil gøre, hvad du end beder om”, sagde han.

- ”Jeg vil forfremmes”.

- Han tænkte ikke engang i 10 sekunder. Han sagde straks ”Done”.

- Så jeg blev forfremmet. Jeg fik en klækkelig lønforhøjeste, og et år efter arbejdede Sam ikke engang i virksomheden mere.

- Fortryder jeg min beslutning? Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror ikke, jeg havde haft succes med at gå i HR. Jeg er bare en lille person, der går imod en stor person, fortæller Clare.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close