Kendte11 timer siden

Millionerne vælter ud af Mads Langers virksomheder

Sangeren og sangskriveren Mads Langers anpartsselskaber har for andet år i træk blodrøde tal på bundlinjen
Indtægterne kunne tilsyneladende ikke følge med Mads Langers forbrug i 2024.
Indtægterne kunne tilsyneladende ikke følge med Mads Langers forbrug i 2024.
 Foto: Gregers Overvad

Nu viser det sig, at millionerne vælter ud af den 41-årige musikers anpartsselskab Freedom Is A State Of Mind.

2024 endte med et underskud på 1.717.505 kr. i selskabet, som håndterer Mads Langers koncerter.

I 2023 var underskuddet på 420.000 kr.

Underskuddet sidste år skyldes, at Mads Langer mere end fordoblede sin løn, selv om indtjeningen i selskabet slet ikke kunne følge med.

Selskabets personaleomkostninger steg fra godt 1,5 mio. kr. til over 3,2 mio. kr.

Egenkapitalen er nu negativ. Den lyder på minus 1.693.337 kr.

I Freedom Records, som udgiver Mads Langers musik, er der underskud på knap 347.000 kr.

Forrige år var underskuddet 76.160 kr.

I Mads Langer Holding, som er moderselskab for de to ovennævnte selskaber, er underskuddet i 2024 på 34.050 kr.

Heldigvis er egenkapitalen her temmelig solid - den er på 2.785.083. kr., hvilket er godt 150.000 kr. mindre end i 2023.

Sponsoreret indhold