Kendte19. maj 2023

Millionerne vælter ind hos "Årgang 0"-familie

Familien Elhauge, der var med i "Årgang 0", ejer virksomheden LIKE LONDON, som sælger tøj
Christian er i dag ejendomsmæglertrainee. 
Christian er i dag ejendomsmæglertrainee.
 Foto: Skærmbillede

"Årgang 0" eller årgang million?

Familien Elhauge kan være en del af begge klubber, for kigger man i deres familievirksomheds seneste regnskab, går det bedre end forrygende.

Virksomheden hedder LIKE LONDON, og den sælger tøj, sko og andet lir, man kan proppe på kroppen.

Ifølge det seneste regnskab, som er dugfriskt fra CVR-registret, har virksomheden nemlig tjent intet mindre end lidt over 12 millioner kroner.

Altså 12.000.000 kroner.

Efter lidt personaleomkostninger til de 14 ansatte, afskrivninger og skat står der 5.317.898 kroner tilbage.

Pengene er dog ikke gået ned i lommen på familien, der især er kendt for Christian Elhauge, som var nyfødt i år 2000 og havde et kamera følgende i nogle år frem.

For der er en stor gæld i virksomheden, som en del af pengene er gået til.

Gælden er skrumpet fra 8,6 millioner kroner til lidt over 6 millioner kroner.

På trods af den store gæld er der stadig en god sjat penge på kistebunden i selskabet.

Her ligger der knap 5.9 millioner kroner til dårlige tider.

Langt størstedelen af virksomheden er ejet af moren, Tina Dahl Elhauge. Hun ejer 67 procent, hvor de resterende 33 er ejet af henholdsvis Oscar Elhauge, Christian Elhauge og Ludwig Valentin - som alle er sønner til Tina.

Sponsoreret indhold