Kendte30. oktober 2020

Millioner af amerikanere tror, kakaomælk stammer fra brune køer

En hel del amerikanere takker den brune ko for kakaomælken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/design_uden_navn.png
 (Foto: MEGA)

De fleste ved, at der ikke er hund i hundekiks, og at der ingen skildpadder er i Toms skildpadder. Pyha!

Men der findes altså folk – faktisk millioner af dem – der HAR problemer, når det kommer til fødevarers oprindelse.

Således tror en ret bekymrende antal amerikanere, at kakaomælk stammer fra brune køer.

Man fristes til at skrive: Det ka-ka-o-ikk’ passe!

Men jo, den er god nok.

Det viser en undersøgelse fortaget af den amerikanske ”Innovation Center for Food and Dairy”, skriver Unilad.

Her svarede 48 procent, at de ikke anede, hvor kakaomælk stammer fra. Men endnu mere bekymrende blev det desværre...

Syv procent tror nemlig, at den lækre mælkedrik stammer fra brune køer. Av, ja… du læste rigtigt.

Hvis man omregner procentdelen til antal indbyggere, svarer det ifølge undersøgelsen til, at 16,4 millioner amerikaner takker brune køer for den brune drik.

Undersøgelsen fandt sted i 2017, så man kunne jo håbe, at amerikanerne er blevet klogere i dag. Man kan dog også tvivle.

Sponsoreret indhold