Kendte3. februar 2020

Milla Jovovich har født barn nr. 3

Den ukrainskfødte model kan nu kalde sig mor til tre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega428239_010.jpg
 Foto: MEGA

Milla Jovovich, 43, har født sin tredje datter. På sin Instagram skrev hun den 1. februar, at hun havde termin den 2. februar, og amerikanske Us Weekly kan nu bekræfte, at modellen har født.

- Det er sjovt, for jeg troede, at det ville være nemt at få tredje barn, men jeg er faktisk rigtig nervøs, nu, da jeg ved, hvad jeg kan forvente. Forhåbentlig kan næste opslag vise et billede af vores nyeste lille pige! Ønsk mig held og lykke, skrev Jovovich på Instagram den 1. februar.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jovovich har siden 2009 været gift med filminstruktøren Paul W. S. Anderson, 54, og de har sammen datteren Ever på 11 og datteren Dashiel på fire.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/megass4850682_001.jpg
 Foto: MEGA

Milla Jovovich er nu mor til tre døtre. Foto: MEGA

Da Milla Jovovich i sin tid annoncerede sin tredje graviditet, skete det i kølvandet på noget ganske tragisk.

- Efter jeg fandt ud af, jeg var gravid for 13 uger siden, havde jeg alle følelser mellem overstadig lykke og voldsom angst. På grund af min alder, og fordi jeg mistede den sidste graviditet, ville jeg ikke knytte mig for hurtigt til denne potentielle baby, skrev hun tilbage i august.

- Det var naturligvis ikke sjovt, og de seneste par måneder har min familie og jeg siddet på nåle og ventet på en masse testresultater og brugt en masse tid i lægens venteværelse. Heldigvis er alt godt, OG vi har fundet ud af, at vi bliver velsignet med endnu en pige, skrev hun dengang.

Sponsoreret indhold