Kendte11. februar 2020

Milla Jovovich fødte for en uge siden: Ind og ud af hospitalet

- Mit hjerte gør ondt, fortæller modellen om situationen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10247723c.jpg
 Foto: MEGA

Den 2. februar blev modellen Milla Jovovich mor for tredje gang, men baby-idyllen er brast. Det afslører den 44-årige model på sin Instagram.

Den ukrainske model/skuespiller afslører, at hendes nyfødte datter, som hun har givet navnet Osian, kæmper med en alvorlig omgang gulsot.

- Jeg er blevet nødt til at supplere med udpumpet modermælk, fordi Osian har fået et slemt tilfælde af gulsot, som hun ikke har kunne ryste af sig, så vi har været inde og ude af hospitalet hele ugen, fortæller Jovovich.

- De siger, at jo mere mælk hun spiser, jo hurtigere kommer hun sig. Men hun falder så hurtigt i søvn, når hun dier, at vi er blevet nødt til at give hende flaske så meget som muligt, fortæller hun.

Gulsot rammer omkring 60 procent af alle nyfødte, og særligt børn, der er født før tid, er i riskozonen for at udvikle gulsot.

Tilstanden skyldes, at der er forhøjede mængder af farvestoffet bilirubin i blodet, hvilket blandt andet viser sig ved, at barnet bliver gul i huden og øjnene.

I nogle tilfælde kræver gulsot ingen behandling, men andre gange kan det blive nødvendigt at modtage lysbehandling.

- Min lille stakkel har så mange sår på sine hæle, fordi de har taget blodprøver, mit hjerte gør ondt, når jeg tænker på det. Forhåbentlig viser den blodprøve, de tog i dag, at hun har det bedre, lyder det forhåbningsfuldt fra den nybagte mor.

Jovovich har siden 2009 været gift med filminstruktøren Paul W. S. Anderson, 54, og de har sammen datteren Ever på 11 og datteren Dashiel på fire.

Sponsoreret indhold