Kendte20. december 2020

Miley Cyrus vil have trekant med kendispar

Sangerinden Miley Cyrus er klar på det meste og især en trekant med kendisparret Shawn Mendes og Camila Cabello
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/miley-cyrus.png
 Foto: MEGA

Noget tyder efterhånden på, at det er de færreste ting, den amerikanske sangerinde Miley Cyrus ikke er frisk på.

Den kontroversielle popstjerne har den seneste måneds tid fortalt åbent om sit særdeles velfungerende FaceTime-sexliv og inviteret en kvindelig TikTok-bruger ud på en date.

Nu har den tidligere Hannah Montana-stjerne tilsyneladende øjnene fæstnet på kendisparret Shawn Mendes og Camila Cabello.

Den 28-årige "Midnight Sky"-sangerinde lurede med på Instagram, da det labre poppar delte deres egen version af Miley Cyrus-nummeret "The Climb", og det inspirerede tilsyneladende Miley, der nu er klar på at lave sød musik med Shawn og Camila.

- Lad os lave en trekant, lyder det fra Miley.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-12-20_kl._18.28.47.png
 Foto: MEGA

Så søde ser de ud, Shawn Mendes og Camila Cabello. Ifølge Miley Cyrus åbenbart søde nok til en trekant. (Foto: MEGA)

Men hov, ikke så hurtigt, for det er åbenbart bare en helt almindelig og kedelig musikalsk trekant, Miley drømmer om.

- En trepartsharmoni, selvfølgelig, Shawn. Dit beskidte dyr, skriver Miley i en anden kommentar.

Miley Cyrus har tidligere optrådt med den 22-årige Shawn Mendes til Grammy-uddelingen i 2019, hvor de sang Mendes-nummeret "In My Blood".

Shawn Mendes og det tidligere Fifth Harmony-medlem, Camila Cabello, har været kærester siden 2019. Sammen har de blandt andet indspillet pophittet "Señorita".

Se Miley Cyrus' kommentar i opslaget her:

Sponsoreret indhold