Kendte8. januar 2021

Miley Cyrus i dyb sorg: - Jeg har mistet min bedste ven

”Det har været en ære at være din mor og bedste ven,” skriver en knust Cyrus om sin hund Mary Jane
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter over et års kamp mod kræften, gav Miley Cyrus pit bull, Mary Jane, til sidst op og tog sine sidste åndedrag forleden. Nu hylder den 28-årige superstjerne sin elskede hund, der har været ved hendes side gennem lidt af hvert.

"Hun har reddet mig, hver gang mit hjerte var knust. Samlet mig op igen. At skulle gennem denne smerte uden hendes magiske styrke føles så enormt ensomt," skriver Miley i sit følelsesladede opslag.

Gennem tykt og tyndt

Miley adopterede Mary Jane i 2012, mens hun datede skuespiller Liam Hemsworth, som hun senere skulle nå at blive både gift med og skilt fra.

Ifølge Daily Mail har den unge popstjerne, der netop er aktuel med albummet ”Plastic Hearts”, selv måtte tage den svære beslutning om at få din hund aflivet, efter mere end et års kræftsygdom.

I en emotionel video på sin Instagram deler sangerinde en række billeder af livet med højt elskede Mary Jane, mens hendes eget nummer om den nu afdøde pit bull kan høres.

”Jeg skrev denne sang flere år tilbage ved et piano i et hus i Malibu, som ikke længere findes. Den handler om min hund Mary Jane, som nu også er væk.

Mens Miley boede i netop Malibu, brugte hun især sangskrivning til at tackle både et turbulent ægteskab og følelsen af ikke at høre til i den velhavende strandby i Californien.

https://imgix.seoghoer.dk/mileymaryjane.png
 Foto: Instagram/Miley Cyrus

Mary Jane har været Mileys bedste ven gennem mange svære perioder (Foto: Instagram/Miley Cyrus)

Seks hunde og tre katte

Nu må den populære ”Wrecking Ball”-sangerinde midlertid trøste sig ved nogle af de rigtig mange andre dyr, som hun kan kalde sig selv ”mor til”.

Mary Jane var nemlig blot én hund ud af i alt syv i Mileys husstand. Hendes egen lille personlige dyrepark tæller desuden hundene Dora, Tani, Bean, Happy, Emu og Barbie. For ikke at glemme de tre katte Kiki, Lilo og Harlem.

Sponsoreret indhold