Kendte5. marts 2022

Mila Kunis og Ashton Kutcher donerer over 20 millioner kroner til Ukraine

Skuespillerparret Mila Kunis og Ashton Kutcher har valgt at donere over tyve millioner kroner til at hjælpe ukrainske familier på flugt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Vores familie har startet denne indsamling for at hjælpe med øjeblikkelig støtte, og vi vil matche op til tre millioner dollars.

Sådan skriver den ukrainsk–fødte skuespillerinde Mila Kunis og hendes mand skuespiller Ashton Kutcher på Gofundme.

– Mens vi oplever modet hos ukrainerne, er vi også vidne til den helt utænkelige byrde, det er for dem, der har søgt sikkerhed. Utallige mennesker har efterladt alt, de kender til og elsker, for at søge tilflugt, skriver parret på siden.

Mila Kunis og hendes familie er selv flygtet fra Ukraine, da hun var syv år gammel, og parret har siden Ruslands første angreb på Ukraine fordømt den russiske invasion.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Indsamlingen er nået langt over de tre millioner dollar, 20 millioner danske kroner, og er nu oppe over 100 millioner kroner.

Målet for indsamlingen er 204 millioner kroner.

Sponsoreret indhold