Kendte23. juni 2021

Mikkel Hertz stopper på TV 2

TV 2-profilen blev opereret for blodpropper i efteråret, og det har fået ham til at tænke på, hvad han skal bruge sit liv på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200227-132111-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Mikkel Hertz er færdig på TV 2.

Den tidligere nyhedsdirektør havde ellers en stilling i sigte i Berlin, Tyskland, som Europa-korrespondent for selv samme medie. Men sådan skulle det altså ikke gå, skriver TV 2.

- TV 2 er en fantastisk arbejdsplads. Jeg har gennem alle årene - med glæde - brugt de fleste af mine vågne timer på TV 2 Nyhederne og NEWS, og jeg troede, jeg var klar til en ny æra i Tyskland. Jeg havde i 1990’erne nogle arbejdsmæssigt fantastiske år i Tyskland og Østeuropa, men tiden er nu en anden, siger Mikkel Hertz til mediet.

Hans beslutning skyldes hans helbred.

To blodpropper

Mikkel Hertz blev i efteråret opereret for to blodpropper i hjertet, og han er da heller ikke blev for at fortælle, at det satte en masse tanker i gang om, hvordan han vil bruge sit liv.

Efter operationerne vendte den garvede TV 2-mand, der har været på kanalen i næsten 20 år, tilbage på arbejde 1. december

Han blev nyhedsdirektør i 2015. En stilling, han netop droslede ned fra efter de to blodpropper.

Det var meningen, at den 63-årige TV 2-profil skulle bytte Danmark ud med Tyskland til august. Det er ikke meldt ud, hvad han skal lave nu, men det bliver i hvert fald uden TV 2.

Sponsoreret indhold