Annonce
Kendte22. mar. 2022

Mikkel Hansen færdig for sæsonen efter operation

Ifølge PSG skal Mikkel Hansen tage blodfortyndende medicin de næste fire til seks måneder og vil være ude
Af: Ritzau
Annonce

Håndboldspilleren Mikkel Hansen er ude for resten af sæsonen.

Annonce

Det skyldes komplikationer efter en operation, som han gennemgik i Danmark i sidste uge, skriver PSG på sin hjemmeside.

Hansen skulle opereres, fordi han har haft problemer med noget brusk i sit højre knæ. Han blev meldt ude i fire til seks uger, men står tilsyneladende over for en meget længere pause.

Franskmændene skriver, at Mikkel Hansen i forlængelse af operationen blev han ramt af årebetændelse i kombination med lungeemboli, som er lig med en blodprop i lungerne.

Ifølge PSG skal den mangeårige landsholdsspiller behandles med blodfortyndende medicin i fire til seks måneder.

Annonce

- Da denne behandling ikke er forenelig med kontaktsport på højt niveau, vil den parisiske nummer 24 ikke kunne vende tilbage til kampe i denne sæson. Han gennemfører sin genoptræning i klubbens faciliteter, skriver den franske klub.

I praksis betyder det også, at Mikkel Hansen har spillet sin sidste kamp for PSG.

Fra den kommende sæson vender bagspilleren hjem til Danmark for at spille for Aalborg Håndbold.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180228-104659-2-1920x1645we.jpg
 (Agence/Ritzau Scanpix)

Mikkel Hansen er ramt af uheld. I sidste uge fik han og hustruen Stephanie Gundelach besøg af tricktyve, der stjal for mere end 450.000 kroners smykker. Foto: (Agence/Ritzau Scanpix)

Annonce

Sponsoreret indhold