Kendte26. oktober 2023

Mikkel Boe Følsgaard tjener styrtende

Filmstjernen Mikkel Boe Følsgaard havde sidste år en særdeles indbringende sæson
39-årige Mikkel Boe Følsgaard har allerede modtaget adskillige priser - her ses han ved modtagelsen af Lauritzen-prisen i 2021.
39-årige Mikkel Boe Følsgaard har allerede modtaget adskillige priser - her ses han ved modtagelsen af Lauritzen-prisen i 2021.
 Foto: Lars H. Laursen

Rollen som kunstneren og forføreren Cazotte i Bille August-filmen "Ehrengard" indbragte skuespilleren Mikkel Boe Følsgaard mere end hæder og klapsalver.

Pengetanken blev ved samme lejlighed fyldt op. Det fremgår af regnskabet for den 39-årige filmstjernes anpartsselskab Amlet.

Mikkel Boe Følsgaard med hustruen Freja. Parret har i år købt sommerhus på Sejerø.
Mikkel Boe Følsgaard med hustruen Freja. Parret har i år købt sommerhus på Sejerø.
 Foto: Lars H. Laursen

I perioden fra 1. oktober 2022 til 30. september 2023 var indtjeningen på mere end 890.000 kr.

Selskabets ene ansatte belønnes med et beskeden beløb på cirka 76.000 kr., Følsgaard hæver et udbytte på 117.800 kr. og på bundlinjen ender regnskabsåret med et gigantisk overskud på over 607.000 kr.

Fremgangen er gigantisk, for forrige år var overskuddet kun på 22.000 kr.

Mens egenkapitalen forrige år var negativ - minus 183.000 kr. - så er Mikkel Boe Følsgaards pengetank nu på nippet til at skvulpe over. Egenkapitalen er således på knap 425.000 kr.

Mikkel Boe Følsgaard og Sidse Babett Knudsen hilser her på dronningen, som havde indflydelse på scenografi og kostumer i filmen "Ehrengard".
Mikkel Boe Følsgaard og Sidse Babett Knudsen hilser her på dronningen, som havde indflydelse på scenografi og kostumer i filmen "Ehrengard".
 Foto: HANNE JUUL

Mikkel Boe Følsgaard brød for alvor igennem i rollen som Frederik VII i filmen "En kongelig affære". Siden har han haft et væld af filmroller og senest spillede han som nævnt Cazotte i "Ehrengaard".

Mikkel Boe Følsgaard og hustruen Freja har allerede gjort indhug i de mange penge. Parret, som har to børn sammen, har nemlig købt sommerhus på Sejerø.

Sponsoreret indhold